Enø Vandsport

Velkommen til Enø Vandsport

Enø Vandsport er en ny forening for alle, der nyder livet ved og på vandet.

Vi fokuserer primært Stand Up Paddleboard (SUP) og kajak, men det vigtigste er at være fælles om de gode oplevelser ved vandet.

SUP er en sport der virkelig er vokset de seneste år. Den appellerer bredt, kræver ikke de store forudsætninger og kan dyrkes af unge og gamle sammen.

På SUP kan man padle ture, surfe bølger, dyrke yoga, konkurrere i races, fiske og bare hygge sig.

Fælles er at SUP træner hele kroppen og balanceevnen.

Enø Vandsport er en frivillig forening med fokus på fællesskabet. Vi kan tilbyde instruktion i SUP af uddannet instruktør og i et vist omfang også instruktion i kajak.

På sigt vil meget andet være muligt, du kan som medlem selv være med til at præge foreningen.

Vi holder klubaften for de voksne hver onsdag kl. 19-21. Der vil være instruktion, vi kan øve/træne og vi kan padle en tur. Hvis det blæser, men er godt vejr, tager vi på stranden og øver bølge-surf.

Søndag  'familie-dag', hvor alle store og små er velkomne. Vi har base på Rotteøens lavvandede østside, hvor store og små kan prøve SUP, kajak og andre aktiviteter, eller bare lege i vandkanten. Ideen er at man som forældre er sammen med sine børn om det og det 'leges ind'. Vi mødes kl 13 og sejler over til Rotteøen. Slut ca 16.30

Vi hygger også med grill og bål.

Vi har i år fået nyt klubhus, der ligger Ved Broen 17, og her mødes vi altid. Der er mulighed for at låne boards, kajakker, våddrager og redningsveste. Du er mere end velkommen til at medbringe udstyr selv.  Badetøj og håndklæde er en god ide. Der findes ikke egentlige omklædningsfaciliteter. 

Kontingentet for sæsonen 2020  er kontingent for alle nye medlemmer.  

Voksen/barn individuel 300,- 

Familie 700,- 

Som medlem af klubben har du mulighed for at låne udstyr, når du vil. Du har også mulighed for at tage andre med på vandet på klubbens udstyr mod en mindre gebyr. 

Vi håber, at du har lyst til at være med.

Du kan også finde os på Facebook. Her skriver vi løbende om aktiviteter og arrangementer. Led efter Enø Vandsport. 

Aktiviteter
Der er ikke oprettet aktiviteter i kalenderen
Facebook feed
Online casino
Online Casino

Hvor finder jeg eksklusive bonusser, store gevinster og alle mulige spiltyper? Casino24 giver dig svaret her.